Profil - Ulf

Navn :     Ulf Bockhahn
Bopæl : Kbh. Ø
By : 2100 København Ø
Oprettet: 01/10-2007 19:42 01/10-2007 19:42
Sidst aktiv: 07/07-2019 05:07 07/07-2019 05:07
Antal login: 2228 gange
Antal indlæg: 242 indlæg
Omkring : Lige nu er mine Malawier solgt. Den står på Tanganiyka/Tropheus. Har anskaffet 15 kiriza og 15 Ilangi

Malawicichlider er ellers min store interesse. Jeg er 67 år gammel og har haft akvarier siden jeg var dreng, og har prøvet mange forskellige akvarietyper. Har haft Malawicichlider siden 1979. Jeg har set en del modestrømninger indenfor hobbyen, og jeg er efter tidens ånd nok noget gammeldags ved at holde mbunas og rovcichlider sammen.
Nogle af mine synspunkter fra debatten, som meget godt dækker, hvad jeg står for:

"Jeg synes det er ærgerligt, at man ikke sætter dem (rovcichlider)sammen med deres naturlige byttedyr, Mbuna og deres yngel. Den begrundelse man ser er akvarieteknisk, at de lever af forskellig foder. Det er historien om "løven der spiser kød og kvæget der spiser græs", men jeg mener i den praktiske udførelse kan det godt lade sig gøre. Man siger det er en uskik, men i virkeligheden får man et akvarium, der ikke svarer til forholdene i biotopen. Jeg mener, man kan finde en mindste fælles nævner med foder. Jeg synes selv, jeg har fundet den med rejemix, mysis og masser af alger i akvariet. Mine Mbunaer bliver ikke fede (golden), nuvel de bliver større end i naturen. Rovcichliderne tager selvfølgelig større mundfulde af fodret, men det fungerer.
Jeg synes, man får et mere biotopisk rigtigt akvarium. Man får fornøjelsen af at se en S. fryier jagte en Mbuna unge og det er i øvrigt sjældent, der er gevinst når man har mange skjulesteder.
Det fungerer og er ikke noget voldsomt slagtehus, men nærmere et billede af Scherfig, hvor løven og gazellen går fredeligt ved siden af hinanden."

"Vi har en tradition i Danmark for biotopakvarier, som jeg er vokset op med som akvarist og som jeg synes er fornuftig og rigtig.
Ofte foregår det på den måde, at man bliver facineret af nogle fisk og dem vil man gerne holde, man sætter sig ind i hvordan de lever og man forsøger at skabe et stykke stuekultur, hvor man skal forestille sig et stykke af søen, hvor fisken lever. Den gamle klassiske inddeling var sandzonen, klippezonen og overgangszonen i Malawisøen.
Jeg synes, det er at have en ide med sit akvarie, at man forsøger at skabe biotop er en rigtig ting og et fint stykke kultur indenfor dansk akvariehobby.
Selvfølgelig kan alle fine ideer overdrives og føres over i overdrivelser og forfladigelser. Jeg har da oplevet for 10-15 år siden, hvor jeg syntes biotop ideen blev dogmatiseret. Man måtte ikke have en Anubias eller en Cryptocoryne eller kalksten i et Malawiakvarium, fordi det var biotopisk forkert. Den fornuftige ide med at skabe et biotopakvarium blev på nogen måder en lænke om akvaristens kreativitet. Gudskelov er den holdning væk!
Det vil selvfølgelig altid være en diskussion om biotopen og det er fint, og det er det jeg forsøger. Hvorfor holder man ikke Mbunaer og Haps (som amerikanerne kalder dem) sammen. Man vil gerne lave klippezone og beskrive den zone. Da snyder man da sig selv hvis man ikke har nogle rovcichlider eller nogle Aulonacara, der kan matche Mbunaerne. I stedet for at sige det er en uskik burde man hellere arbejde med hvordan man får den biotop til at fungere. Hvordan får jeg fodret mine fisk så de ikke bliver for fede eller for magre, eller hvordan får jeg motioneret mine fisk, så de ikke bliver forkerte. Måske skal man skifte en art ud med en anden, så det fungerer bedre - sådan opfatter jeg hobbyen.
At andre holder fisk på en anden måde, det må de selvfølgelig selvom. For min skyld kan man holde guramier, Malawi- Tanganika tropefisk sammen i en blandning og det er fint, så længe vi ikke taler om decideret dyrplageri.

og så lige til sidst, jeg ønsker ikke i mit akvarium at afspeje et bestemt geografisk sted i søen, men en biotop"


Har pt. følgende arter:

Labidichromis caerulus ("golden")
Sciaenochomis fryeri ("Ahli")

Aulonocara stuartgranti, Mdoka

Jeg fodrer med:
rejemix (med hønseæg som bindemiddel)
mysis(selvfangede, så ved man hvor friske de er)
og når jeg er for doven til at skaffe ovenstående, så får de størpiller (som er en slags ørredfoder)
almindelig tørfoder har jeg ikke fidus til. Det er kun til glæde for det akvarieindustielle kompleks. Det er for dyrt og er en dårlig erstatning for fiskenes naturlige foder.



Brugerens akvarier
Titel:Beskrivelse:Type:Liter:Oprettet:
Arts liste
Navn   ? Beskrivelse Akvarium
Trematocranus placodon FX 1 1
Debatforum - Senest oprettede
Emne Tid Forum
Balje på terrassen (20) 14/12-2015 22:13 14/12-2015 22:13 Havedam - Generelt Generelt
Akvategn
Akvategn Bestået Dato Tidsforbrug Point
Bronze akvategn Nej --- --- ---
Sølv akvategn Nej --- --- ---
Plante test Nej --- --- ---

 

Gå til testen

 

Brugerens annoncer