Steatocranus casuarius

Billeder

Steatocranus casuarius

Generel beskrivelse
Steatocranus casuarius er en meget aflang vestafrikansk cichlide, der tilhører gruppen af såkaldte strømcichlider. Det er cichlider der fuldstændigt er tilpasset livet i hurtigtstrømmende bække og i de dele af hovedfloderne hvor strømmen er meget stærk, hvilket bl.a. kommer til udtryk med en reduceret svømmeblære.

G. casuarius har sit udbredelsesområde i Congofloden.

I områderne hvor strømmen er stærk, er alt sand og sediment skyllet væk og bunden består derfor af klipper - Steatocranus casuarius findes tit tæt på bredden i huler eller sprækker i klipperne og ernærer sig primært af at skrabe alger af klipperne.

Der er tydelig forskel mellem kønnene - hannen bliver størst og udvikler med tiden en stor pandepukkel. S. casuarius kan ved første øjekast minde en del om S. gibbiceps, men S. casuarius har mørke skæl med en lys kant, mens S. gibbiceps har lyse skæl med en mørk kant.


Et akvarie til Steatocranus casuarius skal ikke have et bundareal på mindre end 100 x 40 cm - højden betyder ikke så meget da fiskene altid holder sig til et fast underlag. Vil man holde andre arter sammen med den, kræver det dog et større akvarie. Arten er noget aggressiv og det anbefales at den holdes parvis. Akvariet indrettes med mange store sten der danner huler og sprækker. Cirkulationen skal være kraftig, da fiskene kræver iltrigt vand.

Steatocranus casuarius passer fint ind i et vestafrikansk biotopakvarie sammen med f.eks. en Pelvicachromis og Benitochromis art.
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Steatocranus casuarius er en huleleger der danner faste par. Hunnen passer æg og larver, mens hannen forsvarer det ydre territorie. Unger fra tidligere kuld tolereres af forælderne.

Antal unger
100

Brugere der har opdrættet denne art
Bruger Skralde (Inaktiv)
Bruger Vandpjaskeren (Inaktiv)
Administrator Sponsor ken kætbak
Bruger TK. (Inaktiv)
Info
Type
Cichlider, Øvrige Afrika

Videnskablig beskrevet
Poll, 1939

Udseende
Størrelse han
15

Størrelse hun
12

Optimale Forhold
Min. temperatur
23

Max. temperatur
26

Min. pH
6.5

Max. pH
7.5

Min. akvarie
250

Holdes bedst som
Par

Foder
Foder:
  • Alger
  • Flagefoder
  • Spirulinaflager
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Thomas Andersen

    Udskrift venlig version