Xenotilapia melanogenys

Billeder

Xenotilapia melanogenys - Kambwimba

Vis alle billeder

Varianter
Forekommer i næsten hele søen hvor der findes sandbund, men er aldrig blevet set i området mellem Kalamie og Kavala Island i Congo hvor X. sp. "kilesa" findes - der er kun mindre farve forskelle populationerne i mellem.
Generel beskrivelse
Xenotilapia melanogenys var indtil for nylig bedre kendt under navnet Enantiopus melanogenys, men er for nylig blevet flyttet tilbage til Xenotilapia slægten grundet store ligheder med denne slægt.

X. melanogenys ligner sin nære slægtning X. sp. "kilesa", men adskiller sig fra denne ved at have en længere underkæbe og snude og den klare gule farve der ses på kinderne af X. sp. "kilesa" mangler.

X. melanogenys søger føde i store stimer over den øde sandbund og filtrerer sandet for alt spiseligt, ofte små krebsdyr og invertebrater. Uden for yngletiden findes den på relativt dybt vand, men når yngletiden sætte ind søger den ind på meget lavt vand.

Et akvarie til X. melanogenys behøver ikke indeholde andet et lag af fint sand - fiskene behøver ikke mere. Det skal helst ikke have en længde på mindre end 130 cm, så der er plads til flere hanners territorier - en enkelt han farver sjældent ud og viser ikke sin fulde farvepragt. Det er muligt at holde X. melanogenys sammen med andre Xenotilapia arter og endda Ophthalmotilapia og Cyathopharynx, men for at få det maksimale ud af fiskene - deres redebyggeri og opvisning for hunnerne - er det bedre at holde dem for sig selv, evt. sammen med nogle af de mindre Cyprichromis eller Paracyprichromis arter.
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Xenotilapia melanogenys er en hunlig mundruger, hvor kun hunnen tager sig af æg og larver. Når yngletiden sætter ind opretholder hannerne territorier i form af en sandreder med en diameter på ca. 50 cm - inde i rederne graves endnu en fordybning med en diameter på ca. 15 cm og hvor legen finder sted - rederne ligger klods op af hinanden og danner store ynglekolonier.

Antal unger
30-80

Brugere der har opdrættet denne art
Info
Type
Cichlider, Tanganyika - Sandcichlider

Handelsnavn
Enantiopus melanogenys

Videnskablig beskrevet
(Boulenger, 1898)

Udseende
Størrelse han
15

Størrelse hun
14

Varianter
Forekommer i næsten hele søen hvor der findes sandbund, men er aldrig blevet set i området mellem Kalamie og Kavala Island i Congo hvor X. sp. "kilesa" findes - der er kun mindre farve forskelle populationerne i mellem.

Optimale Forhold
Min. temperatur
24

Max. temperatur
27

Min. pH
7.5

Max. pH
9.3

Min. akvarie
325

Holdes bedst som
Flok

Foder
Foder:
  • Artemia
  • Cyclops
  • Flagefoder
  • Myggelarver (Hvide)
  • Myggelarver (Sorte)
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Thomas Andersen

    Udskrift venlig version