Harpagochromis sp. "orange rock hunter"

Billeder

Generel beskrivelse
Det må siges at være en meget flot cichlide og den er da også en af de mere populære i akvarieforhold. Det skyldes nu ikke at den er let at holde, tværtimod.

Hannen kan nemlig være meget hård ved hunnerne. Man bør derfor have 3-4 hunner til hannen. Ellers er hannen rimelig fredelig, men han har det altså med at skulle hakke ned på hunnerne. Dog er der nogle der mener det ikke er så galt, og at man lige frem kan lade hunner med skuffe blive i akvariet sammen med hannen.

Et akvarie bør ikke være under 530L da hannen er meget livlig og har brug for en del plads at udfolde sig på. Og så er han selvfølgelig også rimelig stor med sine 30 cm.

Det er ikke smart at sætte den sammen med alt for aggressive cichlider i akvariet. Man skal heller ikke have cichlider under 5 cm sammen med den, da det bliver set som fødeemne.

Jeg ved ikke om det bare er en skrøne, men det siges at de gror meget langsomt. Hannerne begynder først at udfarve når de er ca. 10 cm.

De lever ved Gabalema Islands hvor der er mange sten. Det er her hannen jagter mellem stenene (ligesom dens navn indikere). Hvad den egentlig lever af, er der delte meninger om. Men det er vist mest af andre fisks yngel.

Hvis man er interesseret i at holde denne cichlide, skal man være meget heldig, da den efterhånden er svær at få fat på. Man skal også være klar over at hannen kan være svær at kontrollere i et akvarie overfor hunnerne.
Yngleadfærd
Yngleadfærd
Arten er en mundruger. Hannen graver et mindre hul i sandet, hvortil han tiltrækker hunnen for at gyde. Hunnen går med æg og larver i ca. 20 dage, og denne periode tager hun ikke føde til sig. Når ungerne er blevet spyttet ud, kan de opfodres med afskallede artemiaæg, knust flagefoder, artemia og cyclops.

Antal unger
40-60

Brugere der har opdrættet denne art
Bruger Lusen (Inaktiv)
Info
Type
Cichlider, Victoria

Handelsnavn
-

Adfærd
Arten er aggressiv, og kan med alderen efterhånden håndhæve meget af akvariets plads. Hannens aggressivitet er dog for det meste kun indenfor egen art.

Udseende
Farver
Hannerne er grå, men har en blå rygfinne og gule og røde farver. Hunnerne er grå og brune.

Størrelse han
30

Størrelse hun
20

Optimale Forhold
Min. temperatur
24

Max. temperatur
28

Min. pH
7.6

Max. pH
8.5

Min. akvarie
530

Holdes bedst som
Flok

Foder
Foder:
  • Artemia
  • Cichlidesticks
  • Flagefoder
  • Myggelarver
  • Rejemix
  • Mysis
  • Kilder og forfatter
    Forfatter
    Claus "Petter" Ladefoged/ Opdateret af Kim Pedersen Rettet 2013 af MalawiCarsten

    Udskrift venlig version