2/11 2014 opdaget en 1 cm lang unge i mit 360L. Den har fin rød stribe på langs. Der var også en mindre uden farve, ca. 5 mm, men den skønner jeg ikke klarer den pga. størrelsen (den vil nok blive spist). Har forsøgt at tage 50 billeder, men det bette kræ vil ikke stå stille længe nok.

Da danioerne kom i akvariet for et år siden, var der to lignende klare unger i baggrundsfilteret, men de gik stensikkert til. Vedhæfter et billede af én af dem fra filteret.

I dag er første gang, jeg har set at der faktisk er kommet levedygtigt yngel. Da den nu er på 1 cm, skønner (håber jeg), at den er udenfor farezonen ift. akvariets øvrige fisk.

Akvariet er på 360L
25 gr.
pH 6,95
middel cirkulation
baggrundsfilter (RockZolid Tropical Forest Tree Trunk)
Eheim Experience 350 til at trække co2-reaktoren
masser af planter og andre gemmesteder
- 30 danio choprae
- 5 crossocheilus oblongus
- 10 botia kubotai
- 10-15 ambastaia sidthimunki




UPDATE 10/12 2014:
Stik mod mine forventninger overlevede begge de to små. Den største er nu ca 2 cm, og den mindste ca 1,5 cm. De svømmer begge længere oppe mod overfladen end resten af stimen og aldrig sammen eller sammen med stimen. Jeg er spændt på, hvornår de slutter sig til de andre.

Begge er flot røde i farverne nu