Erfaringer med havedam

Forfatter: Kristian Isbak Jørgensen
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 26/11-2009 26/11-2009
Oprettet under: Havedam
 Del

Erfaringer med havedam


I foråret 2001 anlagde vi i Akvariekollektivet Vejstrup en havedam til det ene formål at kunne give vore fisk de absolut bedste betingelser sommeren over. En dag i læseferien gik vi fire mand i gang med skovl og spade, fik lagt folie i, fyldt hullet med vand og planter. Færdiggørelsen udsatte vi lidt pga. materialemangel.


Men ud kom de så:

Ameca splendens

Goodea atripinnis

Chapalicthys pardalis

Xenoophorus sp. Illescas

Cracodon lateralis sp. Los Berros

Skiffia multipunctata

Xenotoca variata - Jesus Maria

Poecilia sphenops

Poecilia reticulata

Xiphophorus nezahualcoyotl

Cyprinodon variegatus ovinus

Fundulus confluentes

Corydoras paleatus

Corydoras aneus

Gymnogeophagus labiatus


Det meste af en læseferien gik med at få dammen til at se præsentabel ud, hvilket jo også er vigtigt selvom det drejer sig om fisk. Da der endelig faldt ro over hullet i haven og det værste grums var faldet til bunds, kunne man begynde at ane liv. En bænk fik hurtigt sin faste plads ved dammen. Dette er en vigtig del af al besværet; at tage sig tid og ro til studere fiskene i deres nye og større omgivelser. Hvordan de færdes, hanners rivaliseren, sociale træk eller manglen på samme ved hver enkelt art. Iagttagelser der ikke vil være mulige at iagttage eller ikke ville finde sted i indendørs akvarier. Mangen en solskinsdag er svundet hen ved dammen – med snak, gisninger og diskussioner af disse.


Årets gang i dammen


Vand:

Vandet er i dette tilfælde en vigtig faktor, da det jo drejer sig om blandt andet ungefødende der stiller høje krav til kvalitet. I Vejstrup er vi velsignet med en for disse fisk særdeles velegnet vandkvalitet, der ligger på omkring pH 7,5 – 8. Så en slange fra hanen til dammen kunne gøre det. Det har kun været nødvendigt at skifte cirka halvdelen af vandet ud med friskt. Dammen på 3000 L kræver på dette punkt ikke den store tilsynsførelse. Kun et par pH-målinger er blevet gjort og har på ikke noget tidspunkt været under pH 7.


Indretning:

Man skal her overveje indretningen af dammen ud fra, hvilke fisk man har og hvilke krav de stiller til dette. Men da der jo i dammen skulle være mange forskellige fisk blev vi nødt til at se på dette mere generelt. Grundlæggende er skjul for højgravide hunner og senere unger samt tilholdssteder for ovenfra kommende farer. Fiskenes tryghedsfølelse plejes. Hertil kommer åben svømmeplads og niveauforskelle til temperaturregulering .Til sidst kommer at man også skal tænke på sin egen fornøjelse og sørge for at man kommer til at se sine fisk. Alt dette skulle gerne fordre at fiskene kan søge og selv vælge, hvad der passer den bedst.

Ovennævnte kan klares med enkle midler – nemlig planter af forskellig herkomst. Man kan erhverve sig disse ved køb, men det finder jeg lidt underligt for ikke at sige dyrt når man kan benytte sig af nært liggende mosers og søers samt bekendtes allerede etablerede dammes store udvalg af grønt . Når man som os tager ud og finder planter skal man ihukomme at der er områder, hvor faren for at hjemføre sygdomme er stor. Efter at have hentet planter og levende foder hjem fra omegnen i et par år kender vi nu de gode eller sunde biotoper og kan uden problemer bruge hvad vi end måtte finde med hjem.

Bundlag kom vi ikke i. Planterne stod i baljer og potter, da de på den måde er langt lettere at kontrollere når de først får fat og samtidig bliver de også lette at flytte når man pludselig får nye indfald rent indretningsmæssigt. Den bare plastikbund bliver hurtigt dækket af et pænt lag af alger og døde plantedele, detritus, hvilket en stor og vigtig del af fiskenes diæt består af. For dammens sundhed tilsatte vi bakterier, snegle, vandbænkebiddere og andre nedbrydere i form af en stor pose bundlag fra en mose.


Udsætning af fisk:

Det er vigtigt at vandet har en nogenlunde temperatur – dvs. det gøres bedst over middag på en solrig dag. Det er svært at sige præcist hvornår, men bare man er sikker på at temperaturen er konstant fremover er det godt. Men før man udsætter fisk skal man have lidt kendskab til de respektive arters minimumskrav for temperaturer. Vi satte vores fisk ud d. 4/5 og tog dem op igen d.13/8.

Det vil nok ikke overraske nogen at der vil gå et par dage før fiskene er faldet til og man kan betragte dem i deres gøren og laden.

Der er ikke nogen egentlige komplikationer ved udsætningen, hvis man bare er opmærksom på fiskenes tilstand og reaktion på de nye forhold.


Fodring:

Her hentes en gang i mellem større portioner af dafnier, myggelarver og andet levende foder fra vandhuller i omegnen. På en god tur kan man nemt få nok til en uge til (/) fjorten dage. Men hvis produktionen til tider er lav er der blevet fodret med frosne rejer i skal eller frosne myggelarver. I dammen befinder der sig i forvejen en del føde. Blandt andet alger og døde plantedele. Mange insekter vil af sig selv finde vej – især myg frekventerer hyppigt dammen for at give deres bidrag til foderet i form af næste generation myg. Så at holde sine fisk med godt foder er rimeligt ubesværet og meget lidt tidskrævende.


Optagning:

Her kommer frugten af ens møje og besvær og en lang sommers tålmodige venten. Vi gjorde for nemheds skyld at vi ved anlæggelsen af dammen lavede et sted lidt dybere end resten. Da vi så tømte dammen tømte vi den bogstaveligt. Dette foregik med spande. Så kunne man jo sige (at det) var lidt dumt og en meget omstændig affære. Man kunne før fyldning af dammen have nedlagt et net eller på anden vis have udtænkt noget mere snedigt til optagning af fisk. Men op kom de. Vi fyldte glas og baljer med fisk og tog os tid til at kigge på dem i indfaldende sollys og nød synet af de smukke sunde fisk.

Men man skal være på vagt, fisk kan gemme sig de mest utrolige steder. Alt skal kontrolleres – planter, bundlag, sider og kanter, sten skal vendes etc.

Men når alle fisk omsider er indfanget ligger der et stort arbejde og venter.



Fiskene


Ameca splendens:

Der blev sat 20 voksne Ameca splendens ud i dammen. De største hanner sloges indbyrdes, om de for dem, bedste pladser, hvilke var på de dybeste steder af dammen. Disse pladser var dækket at flydeplanter hvorunder de yndede at sole sig. Hunnerne gik i stime sammen med de mindre af hannerne.

I løbet af sommeren er de ikke vokset synligt i længden, men derimod i volumen. Det var virkelig kraftige og farverige, stærke fisk vi fik ind igen jf. billeder.

Unger kom der ingen af, men vi tror måske det skyldes for lave temperaturer.


Goodea atripinnis:

6 ungfisk blev udsat og er nu cirka vokset 2,5 cm. Der kom ikke unger formodentlig fordi det var ungfisk. Goodeaen var ikke særligt synlig, da de hovedsageligt holdt til i tæt vegetation. Det umiddelbare indtryk er dog at det ikke er en sky fisk trods dette. Den var i dammen meget rolig og fredelig. Der var kun nogle få spredte kampe imellem hannerne, hvor de tydeligt ændrede farve i finnerne til kulsort.

Den er altædende, men spiser overvejende alger og detritus. Den blev dog også mest set ved fodring.


Chapalichthys pardalis:

To unger på ca. 2 cm blev sat ud. Det viste sig senere at blive (til)et par på 5 cm. Den var ikke særlig synlig pga. antallet af fisk. Men et par flotte fisk kom ind. Hannen med hel gul halefinne. Den har højst sandsynligt præderet på guppyunger.


Xenoophorus sp. Illescas:

3 hanner og 3 hunner blev udsat. I dammen gik de ikke i grupper og benyttede al plads. Der fandt kampe sted hanner imellem. Vi indfangede også nogle få unger, hvilke tegner til at blive rigtig gode fisk. De voksede ikke alverden, men de blev til gengæld en del kraftigere. Denne goodeide trives fortrinligt i dam og er hvad man kan betegne som altædende.


Caracodon Lateralis - Los Berros:

Da de blev sat ud var der nogle få spredte kampe om territorier. Men dette var hurtigt overstået og hannerne spredte sig ud over hele dammen på faste pladser. Hunnerne så man til gengæld stort set ikke. Hunnerne er vokset til cirka det dobbelte af hvad de var da de kom i, hvorimod hannerne ikke er vokset bemærkelsesværdigt, men hvad de ikke har i størrelse har det derimod fået i farvepragt. De fisk vi tog op var usandsynligt smukke. Dette er helt klart en af de fisk man har mest glæde af når man får dem ind efter god sommer. Det er ventetiden værd.


Skiffia multipunctata

Vi satte 10 ungfisk ud og der skete over sommeren en stor tilvækst fra omkring 3 cm til nu 6 cm for den største hun. Vi lærte at hunnerne går ind på lavt vand med tæt beplantning for at føde. Vi fangede, da også tre tykke hunner, hvoraf den ene fødte samme aften. Det er nu en måned siden og det første kuld af sunde skiffiaunger er ca. 2 – 2,5 cm.

I dammen gik fisken i grupper. Hannerne havde kampe/danse på åbne steder, hvilket var et imponerende skue. Under disse dyste kunne man se hurtige farveskift fra svagt gul - blå til over i den meget mørke ende af farveskalaen.


Xenotoca variata - Jesus Maria:

2 hanner og 1 hun kom udenfor. De 2 hanner havde mange indbyrdes kampe og havde ikke territorier. De havde stort farveskift efter humør, men dette er også gældende indedørs. De er ikke vokset, men er som alle de andre fisk meget kraftige og har et utroligt spil af farver. De virker for os altædende, men det er at bemærke at de sætter en hel del trådalger til livs.


Poecilia reticulata

Guppyen befandt sig rigtig godt i dammen og kan efter hvad vi har erfaret tåle store temperatursvingninger. De var meget produktive og nedkom med et hav af unger, hvilke nåede at blive kønsmodne før de kom ind. Den brugte hele dammen, men solede sig ofte på lavt vand, hvor ungerne udelukkende holdt til i deres første levetid. Hannerne er blevet virkelig smukke af den megen sollys. Vi oplever den som altædende.


Poecilia sphenops:

Er en rigtig god udendørsfisk, som man kan have meget glæde af at betragte. De er altid fremme og brugte også hele dammen. De stod ofte og solede sig på lavt vand. De stod ofte og græssede af alger på store flader ligesom de gør på akvarieglas eller sten indendørs.

Hunnerne gik i store flokke, sammen med de små hanner. Disse hanner havde samme farve som hunnerne – måske i et forsøg på at være i fred fra de større hanner der hyppigt kom til flokken. De to største af hannerne var ekstremt aggressive over for hinanden og selvom dammen er på 3000L , fik den ene som resultat revet det meste af halefinnen af..


Xiphophorus nezahualcoyotl - Ocampo:

Den var næsten usynlig, da den gik mellem tæt bevoksning på lavt vand. Ud over det er det en rigtig god havedamsfisk. Den har stor tilvækst og får farver man ikke får at se inden døre. Den kom ydermere med det største antal unger der blev til i dammen. Den er ekstremt hårdfør og kan tåle temperaturer til ned under 10 grader celcius.


Cyprinodon variegatus ovinus:

Denne killifisk befandt sig godt og er vel nærmest en perfekt udendørsfisk. Det er en meget hårdfør fisk der tåler store temperatursvingninger. Den voksede meget og især en enlig hun blev overordentlig stor og kraftig. Den befandt sig ved bunden dybe steder i dammen, hvor den hovedsageligt ernærede sig af alger samt detitus.


Fundulus confluentes:

Denne store killi blev mest set ved fording, ellers tog den ophold mellem planter. Hannerne havde små revirer. Den voksede cirka 4 cm (til næsten 8 centimeter). Den lever hovedsageligt af insekter der falder ned på overfladen, men har sandsynligvis også præderet på guppyunger.


Corydoras paleatus:

Blev set i ny og næ men det hørte til sjældenhederne. De voksede fra 3 til 6 cm og blev meget kraftige. Dette er en meget hårdfør Corydoras og har godt af opholdet udendørs. Man forestiller sig ikke, hvilke farver en plettet pansermalle kan få under de rette forhold. Kort tid efter de kom ind lagde de æg og det kan ikke udelukkes at det er sket i dammen, men med den bundlevende og skjulte adfærd gør det svært at sige og evt unger ville være umulige at fange med et godt lag mudder i bunden.


Corydoras aneus: Som Corydoras paleatus.


Gymnogeophagus labiatus:

Dette er en god og fredelig cichlide at have i dam. Den er meget fremme, men opholdt sig dog mest ved bunden, hvor den fortærede detritus og smådyr. De voksede ikke synderligt, hvilket er meget normalt under alle forhold. Men der i mod er den blevet virkelig flot. Denne slægt af cichlider er noget af det mest kuldetolerente man kan finde og går ned til 10 grader celcius.


Konklusion


Det var fra start ikke meningen at udsætningen af fisk i dammen skulle give et større afkast af unger, men der i mod give ungfisk en god opvækst og tilvækst. Hertil kommer at man får sunde og stærke fisk som resultat.

Det er nu ved at give pote - langsomt begynder der at komme store flotte og levedygtige kuld unger i de indendørs akvarier. Tilgangen til de rigelige mængder af levende foder samt alger og detritus, masser af plads, sol og dag/nat temperaturforskelle giver fiskene de bedste opvækstforhold overhovedet. Jeg tror ikke at mange vil erklære sig uenige i den påstand at man får de bedste fisk, hvis man søger at efterligne de naturlige levevilkår så meget som overhovedet muligt.

Det er sådan at fisk tilpasser sig forholdene de lever under både plads og fodermæssigt og det der efter nogle genrationer kan synes som indavl, er bare en form for tilpasning, hvor fiskene har ændret umiddelbar karakter. Nogle arter vil fx ændre sig fra en stor form til en lille i et for lille akvarium eller med den forkerte kost. Men vis ”skaden” er sket er det ikke uløseligt og det kan nemt lade sig gøre at få en art til at vende tilbage til sin ”naturlige” form allerede i løbet af en eller højst to generationer. Dette er som før nævnt et af hovedformålene med at have fisk i havedam.


Hvis fiskene har gået ude en hel sommer og haft en god opvækst, kan man med rimelig god samvittighed give dem mindre forhold vinteren over, med en mindre lysmængde og ikke helt det samme gode foder. Men hvad er den naturlige form af fisk. Når vi nu vover postulatet at fisk ændrer sig i takt med omgivelserne? Naturen ændrer sig jo også konstant.


Men et er sikkert, fiskene ændrer sig for at få den bedste mulighed for overlevelse som art og geners overlevelse fra generation til generation.